Om mig

torsdag den 16. august 2007

Og så blev der handlet.....

Jeg kan ikke komme til Odense uden at jeg lige må en tur om "Tante Grøn" i Vestergade, for at se om de ikke har noget garn, jeg ikke kan leve foruden. Sidst jeg var derinde havde de lige fået Lucca fino på hylderne - i dag var der næsten ikke noget tilbage! Jeg fandt dog disse 3 bundter, som jeg sammen med noget fra lageret vil strikke et tørklæde i.

Ved "Tante Grøn" forhandler de også forskellige produkter fra http://reisenthel.de, f.eks net, cykelkurve, toilettasker og som noget nyt også denne praktiske "regnponcho". Jeg synes bare deres produkter er så lækre, så den poncho måtte jeg også eje.

Til min fødselsdag for længe siden havde jeg fået et gavekort til "Sterio Studie" og faktisk glemt det! Jeg faldt over det i går, og var ikke i tvivl, der var en film jeg måtte eje og det var denne her:

"A GOOD YEAR"

Det er en helt fantastisk film, og det var for mig, så absolut den bedste af den seneste sæson´film i "Biografklub Danmark". Filmen er med Russell Crowe og det meste af filmen foregår på en vingård i Provence. Det er en meget smuk film og jeg kom både til at skraldgrine og tude, så den ramte mig på alle måder følelsesmæssigt. Gik derfra tænksom, men med et stort og veltilfreds smil på læben.

OG SÅ ER DEN FAKTISK OGSÅ FOR MÆND!

Et er sikkert, den ryger på dvdén her på matriklen i aften OG jeg tror faktisk godt jeg kan lokke Palle til at se den med mig igen.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tante Grøn er også en af mine favorit butikker, når jeg en (desværre) sjælden gang er i Odense. Og så de der lækre skobutikker, er det i Klaregade? (Lige efter Magasin og lidt til, og så ned til venstre ) Det kan man da ønskekøbe det ene par efter det andet. :-)

Faster´s corner sagde ...

Ja, du har ret. Der ligger nogle få rigtigt lækre butikker i Odense og det er især i kvarteret omkring Klaregade og Magasin.
Hilsner fra Krista.