Jeg har skrevet om det et par gange før, om at vores dejlige hankat Viktor var syg og at vi havde været ved dyrlægen et par gange.
Vi var ved dyrlægen forrige onsdag, hvor han havde 41 g. i feber og dyrlægen sagde efter en kort undersøgelse, at han havde en infektion, så han kom på penicillin og smertestillende. Han blev frisk, faktisk superfrisk, men desværre kun nogle få timer efter vi havde været ved dyrlægen!
I den forløbne uge blev han dårligere og dårligere, jo længere hen i penicillinkuren han kom! Palle havde læst på nettet om evt bivirkninger ved den medicin han fik - og det passede meget godt, til trods for at vi synes bivirkningerne var ret kraftige ved Viktor.
I går valgte vi at få en tid ved dyrlægen igen, for nu var Viktor så dårlig, at han næsten ikke orkede at slæbe sig af sted. Han spiste og drak ikke, ikke engang rejer kunne friste ham og når han endelig besørgede var det kun med en ganske lille tissetår!
Vi var heldige/uheldige, at det var en ny dyrlæge der undersøgte ham denne gang!
Men dyrlægens diagnose, var bestemt ikke god. Viktor havde gulsot, han havde tabt sig 220 g siden sidste besøg og hans tarm var fyldt op og han var totalt afkræftet. Han endelige dom var, at vi havde en alvorligt syg kat, som han ikke kunne sige hvad fejlede, inden der var taget blodprøver som skulle testes for katteaids og leukæmi. Hvis det var det, kunne der ingenting gøres! Hvis ikke, skulle blodprøverne undersøges påny, for at fastslå en diagnose, som dyrlægen jo heller ikke kunne love, ville være mulig at behandle!
Med de ord, var jeg nød til at kontakte Palle på jobbet og vi blev hurtigt enige om at Viktor ikke skulle lide mere. Aftalen blev at jeg lod Viktor blive ved dyrlægen, så de kunne aflive ham. Og så ville vi komme og hente ham når Palle var kommet hjem og vi havde fundet et godt sted i haven til Viktor.
Viktor har nu fået fred, på sin helt egen plads langt under jordens overflade, på en solrig og dejlig plet under vores åkandemagnolie.
Men uha, hvor er her tomt, og hvor har vi tudet, for han var virkelig en helt speciel, meget tillidsfuld og livlig kat, som kun fik lov at blive 1½ år.
Han vil være i vores minder for evigt!
7 kommentarer:
ÅH nej nu tuder jeg osse. Det er bare så strengt at tage den beslutning!! :( Jeg havde håbet at dyrlægen havde ramt plet, sidste gang.
Desværre har jeg været igennem nøjagtigt det samme som jer. Efter at have brugt 10.000 kr, masser af tid, siddet og våget over katten i mange døgn... opgav vi til sidst uden at finde ud af hvad han fejlede. MEn vi kunne ikke mere bære at se ham have det så skidt.
Jeg håber i har hovedet oppe og benene nede og kan finde smilene frem igen snart!! Varme tanker herfra.
Søde Krista det er hårdt, men jeg synes I gjorde det rigtige.
Stakkels lille mis der var så dårlig har nu fået fred.
Knus og tanker herfra
Det er så slemt at skulle give sine dyr lov til at slippe. For det er jo egne følelser der går i sving. Men selvfølgelig gjorde I det der skal gøres.
Tanker herfra det sjællandske
I altså stakkels dig Krista.. du ved jeg kender det lidt for godt!!
Og jeg kan kun sige hold ud, der er nogle der siger det bliver bedre( det ved jeg også det gør) men det er svært at tro det lige nu!!!
Jeg føler så meget med dig - det skal du vide.. og det er okay at græde og savne, det skal man da.. så højt som man elskede sine små venner... og 1½ år uhaaa det er alt for lidt.. det er nu en mærkelig verden.. og smuk var han nu den lille victor, det kan jeg da se;-))Mon ikke er oppe på regnbuebroen sammen med loke og vente på vi to kommer derop..Loke skal nok passe på ham;-))Kæmpe knus skal du ha af mig.
Tusind tak for alle Jeres søde ord og varme tanker, det varmer virkelig, når man er sørgmodig!
Vi har det efterhånden ok, meeeen der er meget tomt i sofaen og alle andre steder hvor Viktor færdes. Og ja, det er vores savn!
For et er vi enige om, og det er, at vi gjorde det eneste rigtige, vi kunne gøre for Viktor, og det var at lade ham få fred.
Som dyrlægen sagde, hvis han havde været i naturen, havde han ikke klaret sig så længe! Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om han overhovedet havde kunne leve til der kom svar på div prøver. Jeg tvivler!
Endnu engang tak for Jeres søde ord, med et knus til Jer fra Krista.
Det gør mig virkelig ondt Krista. Men det var den rigtige beslutning, for kattens skyld.
Også et sørgmodigt kram fra mig. Men det var den rigtige beslutning.
KH Hanne
Send en kommentar