Om mig

søndag den 23. september 2007

Paradisets have......

Weekenden er bla brugt på at renoverer et bed langs huset - bedet var fugtigt og mørkt, og der var en grum stank af kattetis, fordi det meste af beplantningen var ala kirkegård! Nu er det meste fjernet, undtagen den værste stinkbombe af dem alle, nemlig vores kæmpe buskbom, som jeg virkelig har måttet kæmpe for at beholde. Kan jo ikke undvære buskbom, nu hvor julen rykker nærmere, for der er intet så kønt og skønt som kranse og lign bundet af den smukke mørkegrønne buskbom! Hvor der før bla stod liguster, cotenaster, bladløse rhododendrun og ranunkelbusk, er der nu bla plantet et par paradisæbler. Jeg elsker paradisæbler, med deres matte og voksagtige udseende - og tænk engang når der bliver så mange paradisæbler, at der kan sættes et glas af fasters gyldne æblegele på bordet sammen med ost og friskbagte boller! Det er bare gnums..... Forude venter der mig en hel uge med dagvagter.........jeg hader at møde om morgenen, og jeg bliver træt og ugidelig bare ved tanken!

4 kommentarer:

Jette sagde ...

Ja og så kan du bruge æblerne til at pynte med sammen med buksbommen til jul, det er bare så flot...

Jane sagde ...

Hej Krista
Jeg har en lille udfordring til dig på min blog. Helt frivilligt er det.

Faster´s corner sagde ...

Jette, ja du har fuldstændig ret - de ægte er jo langt smukkere end de der kunstige look a like æbler.

Enaj, kigger forbi om et øjeblik!

Hilsner fra Krista.

Tina Olsen sagde ...

Mums.. det lyder bare godt med fasters hj.lavet æblegele...
Håber du hænger i med dagvagterne..
Knuser fra mig;-))