Når land og by mødes.......

I dag for 14 dage siden var jeg ved dyrlægen med Viktor, fordi han næsten konstant slikkede og gnavede sig omkring halepartiet!

Gik fra dyrlægen efter 10 min, godt 500,- kr fattigere med beskeden om at enten havde vores elskede kat allergi eller også var den psykisk ude af balance!

Viktor fik ved dyrlægen en sprøjte mod allergi og så skulle vi de næste 14 dage holde øje med om hans kløe var aftagende!

Han klør sig ikke så meget mere, men de sidste ca 5 dage, er han bare blevet mindre og mindre aktiv, og sover det meste af dagen, og i det hele taget er det svært at få det samme tætte kontakt med ham som tidligere!

Palle har de sidste par dage sagt, at så måtte jeg køre til dyrlægen med ham! Jeg ringede til dem i går, for at spørge dem lidt til råds, men jeg bestilte ingen tid, da jeg lige ville vende det med Palle først.

Viktor var også rimelig frisk, da han var med i haven i går - jeg synes nu godt nok, at det ku se ud som om han haltede lidt, men vi var enige om at han var i bedring.

Det var han så ikke, for her i formiddag, rejste han sig pludselig fra sofaen og var helt stiv i bagpartiet og i det hele taget underlig at se på. Jeg blev faktisk rigtig bange, for jeg troede han var ved at dø!

Nu er der bestilt akut tid ved dyrlægen, den samme dyrlæge som sidst men i dag praktiserer han 15 km væk! Og Palle er kaldt hjem fra arbejde, for at tage med!

Palle er fra byen og jeg er fra landet, og det betyder i vores forhold, at vi bla har hver sin måde at forholde os til dyr på! Jeg er vokset op med, at dyr var noget vi holdt meget af og altid havde omkring os, men det var en naturlig ting, at de pludselig gik ud af vores liv, fordi de skulle slagtes, så vi kunne få mad på bordet, var syge, blev kørt ned, blev solgt, eller pludselig bare var væk, fordi de hellere ville være et andet sted.

Der er ingen tvivl, jeg elsker Viktor og det gør Palle også - men jeg frygter bare, hvis Viktor er alvorligt syg om Palle vil lade ham få fred, eller om han vil ha vi skal forsøge, alle mulige behandlinger!

Og måske har jeg ingen grund til at frygte, for forhåbentlig er det bare en bagatel som kan kureres med en sprøjte og så har vi vores dejlige Viktor tilbage på banen igen.

Jeg skriver alt det her, fordi vi sidste sommer mistede min gamle hunkat Bertha. Hun havde levet et godt og langt katteliv i 8 år, hvor hun hver dag gik ud og ind af huset som det passede hende. Men en af de varmeste sommeraftener sidste sommer ville hun ikke ind, da vi andre gik til ro og jeg sagde godnat til hende på trappen.

Vi vågnede ved telefonen næste morgen. Det var dyrlægen der ringede og fortalte at de havde fået Bertha indleveret, da hun var blevet påkørt af en bil i nattens løb.

Jeg hentede hende ved dyrlægen, og hun var til trods for at hun var kørt ned, hel og pæn, ikke slået i stykker eller befængt med fluer.

Nu har hun fået sit evige hvilested, under de buske, hun holdt sig meget af at ligge under når det var rigtigt varmt!

Palle var totalt forgrædt og ude af den, for han elskede den kat ligeså meget som mig der havde haft hende altid!

Ikke at jeg ikke græd, det gjorde jeg! Men jeg tænkte også, at hun, med al hendes frihed til at være kat, havde haft 8 fantastiske katteår, uden at være blevet kørt ned. Nu var hun desværre væk! Men vi også super heldige, at betænksomme mennesker havde indleveret hende og at dyrlægen hurtigt fandt os pga hendes øremærke.