Om mig

mandag den 3. september 2007

Gamle ting og sager......

Jeg kan lige så godt sige det - jeg kan ikke leve, uden jeg har ting omkring mig med patina og sjæl - det er så absolut et must! Jeg tror mormors gamle garnvinde har været med før, men her er hun igen! Jeg elsker hende, med hendes stille knagen og klagen, når garnvinden drejer. Hun er for mig, et af mine kære minder og jeg kunne jo slet ikke leve uden hende! Hvad skulle jeg så bruge, som når jeg i dag, skal vinde garn op fra bundter! Garnet er 2 bundter flot mørkegrønt, let meleret Lucca Fino.

Jeg har haft fri i dag - og dagen er blevet brugt på masser af gode og hyggelige projekter!

Mens boller og brød var i ovnen, fik jeg langt om længe syet de sammensyninger, der var gået op, på dette flotte gamle sengetæppe!

Jeg tror det er et sengetæppe min oldemor har strikket for mere end 100 år siden - måske som en del af sit brudeudstyr!

Der er mange flotte mønstre på tæppet, og jeg vil tro at det er strikket på en pind str. 2 - så der er gået mange, rigtig mange timer med det håndarbejde i olielampens skær. Om lidt når Palle kommer fra jobbet, skal der vist smages på dagens nybagte boller!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor jeg dog også savner min gamle garnvinde af træ. Den gik totalt i udu, så en ny måtte købes og den er i metal og plastik, slet ikke pæn, men den dur.Købte den i butikken Sommerfuglen, de var heller ikke glade for udformningen.
Hvor får man dog fat i en i træ?

hanneb sagde ...

Sikke smukke ting, elsker dem også selv. Jeg samler nærmest på gamle garnvinder:)Så hvis man er til gamle garnvinder - ta' en tur til et svensk loppis, her er masser af herligheder:)
...hvorfor sagde jeg nu det... :))
KH Hanne

Faster´s corner sagde ...

Anne, der fik du svaret på, hvor man finder en gammel garnvinde. Du må inviterer familien med på en tur til Sverige.

Hanne...ja det er meget smukke ting - og jeg er super glad ved dem, plus alt det andet jeg har.

Krista.

Unknown sagde ...

Ved godt det er et gammelt indlæg, men lige en lille ting omkring tæppet, min mor syrikkede tæppet til min mand og jeg i 1979-80 efter en opskrift fra Familie journalen. Så dette smukke tæppe er ikke så gammelt.