Har af og til haft lidt dårlig samvittighed over de sække, for jeg har tit tænkt på, at jeg skulle have dem sorteret! Regnede egentlig med at det meste var til enten genbrugen eller lossepladsen.
I min jagt på stoffet, kom jeg til at stikke hånden helt ned på bunden af den ene sæk........uh, der var jo en strikkekurv, som jeg straks måtte ha op og se på!
Spørg lige om jeg blev mega overrasket, for der i den efterhånden noget uformelige kurv, lå der jo uldgarn i store mængder, og vel og mærke lækkert uldgarn som jeg ikke anede jeg havde!
Den grøn-gule melerede Ruzicka herover, havde jeg totalt fortrængt! Faktisk er der strikket både et for- og et bagstykke og der er endnu 4 hele bundter tilbage, men ingen opskrift, hvilket også er uden betydning, da den vist er påbegyndt til en noget slankere Miss Madsen!
Jeg har købt Marl & Knops garnet ved "Tante Grøn" i Odense, for måske mere end 15 år siden, eller tilbage til dengang, da det var søstrenes mor der stod for forretningen. Garnetmærket findes vist ikke mere, men der er ingen tvivl om kvaliteten, den er fuldt ud på højde med det dyre designergarn der kan købes i dag!
Forslag til anvendelse af garnet modtaget meget gerne - og jeg kan jo se på det der er strikket fra dengang, at det er noget pjat, det med, at jeg siger, at jeg ikke kan strikke på tynde pinde - der er vist bare tale om ren og skær dovenskab.
De forskellige rester af uldgarn, har jeg tænkt kunne blive til de dejligste farvestrålende udgaver af Cherry, strikket i småpigestørrelse.
Mon jeg kan styre min garnonomi, når jeg senere på eftermiddagen skal til Odense?
Jeg skal nemlig til afskedsaften ved en tidligere kollega, som for nyligt har overtaget cafeen "Druen og Bønnen"...........en rigtig hyggelig og lækker cafe, som er beliggende på rådhuspladsen i Odense - altså lige ved siden af "Tante Grøn"!
5 kommentarer:
Nam, nam siger jeg da bare og farven er da helt tip top, selv 15 år efter:) Ja, det kan betale sig at gemme på alt muligt:)
man skal ikke smide ud :-) god fornøjelse med dit "nye" garn :-)
uha - sikke et fund...det er utroligt hvad man har liggende, måske man sulle prøve at kigge dybest i skabet - tror jeg vil gøre det..hi-hi..
jeg ved ikke hvad du skal strikke - men jeg vil glæde mig til at se hvad du finder ud af..
Knuser til dig krister
Har ikke lige nogen ide om hvad du kan bruge det til, men farven er vidunderlig, du må jo finde på noget i en fart...
Jeg synes også farven på garnet er ret flot......og det skal nok blive til et eller andet på et tidspunkt.
Er helt enig i at man ikke skal smide ud, men lever også lidt efter, og forsøger især at præge Palle med, at der på alle punkter er noget gammelt der skal ud, for at der er kan komme noget nyt ind, eller der kan ske forandringer!
Tina.....Krister, den dur altså ikke!
Send en kommentar