Hvor var vi bare heldige, for i Stof & Stil havde de dekoreret deres ene vindue med stoffet, som vi begge øjeblikkelig forelskede os i. Eller hvis det skal være helt sandt, så forelskede Thea sig i det pink med hvide blomster og i det pink med brune blomster. Og jeg forelskede mig i det brune - og jeg er jo lidt manipulerende, så jeg fik hurtigt overbevist Thea om at det ville være smadderflot og enormt smart, hvis jeg lavede puderne, så hun kunne vende dem alt efter humør og så med lidt brunt for at bryde alt det pink!
Efter stofindkøbet skulle der jo smovses lidt, nu vi var kommet til byen! Tænk engang, jeg tror Thea er et af de få børn i danmark, der kun har været på Mac Donalds 3 gange i sit 8 årige liv.............så der kunne ikke være tvivl om, hvor vi skulle hen.......og tænk engang, hvis jeg kan være med til at gøre en bytur til noget ganske særligt, fordi vi synder lidt mod forældrenes overbevisning, så er det da helt fint med mig!
Theas mor har ringet for at inviterer os til valgaften - hygge med lidt rødvin og ost. Så meget passende kan Thea jo i aften, få puderne til hendes nye værelse.
Jeg/vi har ikke stemt endnu..........men det gør vi lige om et split og jeg håber virkelig at min stemme kan være med til, at give det hele en venstredrejning!
2 kommentarer:
Neeeeiii *Hopper op og ned på stolen* De puder er bare SÅ dejlige!!!!
Ja, det er dejlige puder og tøsen blev superlykkelig for dem!
Så sådan en omgang syr jeg gerne igen.
Send en kommentar