Om mig

søndag den 11. november 2007

Dejlig søndag.....

Vi har haft sådan en rigtig hygge-søndag, med sen morgenmad og lidt nussen rundt, inden vi hentede mor og far, for at tage dem med en lille tur til Antik og kræmmer messe i Odense Congres Center. Ih, hvor var der mange flotte ting på antikvitetsmessen.....jeg får aldrig nok af alt det gamle, det har for mig virkelig charme, og er meget smukt, måske i kraft af tingenes historie!

Jeg har længe drømt om et stort smukt "forsølvet" fad, som bla kan bruges i juletiden med lys og smukke kugler eller kogler. (jeg kan i drømme se, hvordan det hele funkler i stearinlysenes skær) Jeg fandt nogle smukke fade på kræmmermarkedet efterfølgende. Ih de var fine, men også lidt dyre, så min nærighed tog for en gangs skyld over....... de sagde ellers i boden, at det var gamle marokkanske bakkeborde, så deres var faktisk helt specielt billige og det rene fund til prisen!

Godt jeg havde fået mor og far med i byen, for da de i bilen hørte at jeg var faldet for det fine fad, hev fatter en plovmand op af pungen og sagde: så gå da ind og køv det pige!

Lige nu er jeg i min hobby stue, hvor tiden går ved bloggen, alt i mens jeg syr på et par små ala køkkengardiner til vores lille mellemgang.

Den gang er ellers ved at drive mig til vanvid, til trods for, at det så absolut er husets mindste rum, er det, det maleprojekt der til dato har taget længst tid at male! Der er en del døre og låger på de ca 2 m2, og de skal alle males minimum 4 gange på hver side!

I baggrunden kører radioen, med sport på 3éren, og jeg har hørt at de i Lyngby og Farum, har problemer med at gennemføre dagens fodboldkampe pga af sne!

Ih, var det bare her vi havde sne..........jeg elsker at se det, være i det, røre ved det, mærke frosten i min snue og høre sneen knirke under mine støvler.........bare, bare, det snart var her!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ikke for at gøre dig mere øv bøv, men det har også sneet her i Sorø, men det blev desværre ikke liggende. Det lyser ellers så dejligt op :-)

Anonym sagde ...

Vi har endnu ikke haft sne på Ærø -men for dælen hvor har det været koldt idag..

Tina Olsen sagde ...

Der er godt nok en der er forkælet der - hi,hi hvor er det bare skønt,og jeg kan godt forstå du var faldet for sådan en smuk bakke- for de er nemlig bare så smukke;-)
jeg elsker også sne - der er ikke noget bedre end at gå en lang knasene tur..
Knuser til dig.

Faster´s corner sagde ...

Havde drømt om lidt sne i dag....de havde da sagt i vejrmeldingen at vi kunne være heldige, og koldt, ja det er det også her!
Vi har vinteren forude, så mon ikke snemand frost og frøken tø, slår vejen om fynsland på et tidspunkt!