fredag den 14. marts 2008
Så er jeg klar.....
Jeg blev færdig med at hækle borter og hæfte ender i går aftes, så nu skal det lige have en vask på 30 g. og en frisk tørring i kælderen, så er det klar til at blive afleveret til den lille Malte.
Tæppet er blevet ligesom det skal være, til sådan en lille gut. Og der er vist ingen der falder over de grønne borter, de er helt som de skal være!
Så nu kan jeg tage til Håndarbejdsmesse i Vissenbjerg med god samvittighed, for jeg har nået at få lavet de projekter færdige som jeg havde lovet mig selv.
Jeg glæder mig til at se, hvad de forskellige stande har at byde på. Og jeg glæder mig især, til at se hvad Geilsk og Kastaniestrik har af spændende strikkeprojekter.
Jeg har en løs aftale med min mor, om at vi her sidst på formiddagen kan køre et smut til Vissenbjerg, for at ose lidt rundt på messen.
Så nu håber jeg virkelig hun er frisk nok til at tage med, så vi kan komme derop, ligesom vi plejer om fredagen. Sådan er det bare, det hele skal helst være ligesom det plejer - og det, er det desværre ikke!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hvor jeg dog ønsker dig en god og fredfyldt påskeferie - hvor du kan komme til kræfter og finde dit inderste jeg igen - lad dig kysse og kramme og forkæle - du har fortjent det. Hilsner fra Ærø
Send en kommentar