Om mig

fredag den 29. februar 2008

Så er jeg klar......

Sofaen har fået ny og ren overfrakke, der er tørret af, støvsuget og gulvene har fået en overhaling med skrubben! Så nu håber jeg, kæresten min bliver glad, når jeg har taget den nederste del af hytten i hans uge! Nu er jeg klar til at flyde ud og holde weekend....... Faktisk skiftes vi til at have den ugentlige rengøring Selvfølgelig en ordning der er blevet indført på min opfordring. I kender det sikkert godt, det der med grænsen for, hvornår det trænger, og hvordan det skal gøres er meget forskellig fra os til vores mænd/kærester. Kæresten min har det sådan, at hvis der er støvsuget og ryddet til side, så er det lig med rent! Sådan er det ikke for mig! Tror vi begge trives ganske godt med at have hver sin uge, for så er der ingen grund til skænderier pga manglende huslig indsats.

Den seneste uge har været ret turbulent, for vi ved endnu ikke helt, hvad min mor fejler! Kun at det ikke er en medicinregulering, som vi havde håbet.

Vi ved, at hun har noget cellevækst, som har bevirket at galden ikke har kunnet passere. Der er ikke kommet svar på celleprøverne, så vi ved endnu ikke om de er ond- eller godartede. Hvordan f...... kan noget vækst der ikke skal være der og som der ikke er plads til, være godartet!

Hun har efter meget besvær, fået lagt et midlertidigt dræn, så galden bliver ledt ud i tarmen. Så hun er endelig begyndt at spise lidt igen. Og hun har fået lov at komme hjem på orlov til hun skal til eko-scanning på onsdag. Herefter de tager beslutning til om de kan opererer hende.

Hold k..., hvor er livet uretfærdigt. De afleverede nøglerne til mit barndomshjem dagen efter hun blev indlagt. Og de skulle nu endelig til at nyde deres nye hjem og de økonomiske midler de havde fået til rejser og lign.

Også lidt pudsigt med hendes kikkertoperation, den blev foretaget på 40 års dagen for, da hun fik fjernet sit underliv. Og hun har ikke været indlagt i mellemtiden! Nu har hun bare et ønske, og det er at hun får lov at komme hjem til sin 75 års fødselsdag på næste fredag. Hun kom nemlig ikke hjem til sin fødselsdag sidste gang pga betændelse.

Jeg får kun lavet ganske lidt håndarbejde i disse dage. Og det jeg laver er selvforkælelse, synes jo det er så synd for os alle sammen, så om ikke andet, så skal mit strikketøj være godt.

Jeg har på Ravelry kigget på tusindvis af tørklæder og især dem der er strikket i Noro garn tiltrækker mig. Så mit selvforkælende strikketøj er et tørklæde strikket i Noro silk garden nr 84 og mønsteret er havskum..........apropos, at jeg selv og mine dage er som et oprørt hav.

onsdag den 27. februar 2008

Jeg er vist nede.......

Min mor har været sløj de sidste 3 uger, hvor hun bla har klaget over at maden smagte dårligt, træthed og i det hele taget har hun følt ubehag. Sidste onsdag kiggede jeg tilfældigt ind til dem på vej til arbejde og det første jeg fik øje på da jeg så hende, var hendes gustengule farve.Der blev straks kontaktet læge og lægen kontaktede OUH, hvor hun blev indlagt få timer efter. Det har vist sig at hendes galdeveje er lukkede. Jeg forventer at de ved kikkertundersøgelsen i går, har formået at åbne vejene så meget at galden igen kan passere. Indtil videre tror jeg på at undersøgelsen og udblokningen i går vil gøre hende rask.......men gud, hvor det fylder i mine tanker! Og tiden flyver af sted med besøg på OUH, telefonsnakke med familien og alt muligt andet.

Og mig selv, ja jeg ligger vist lige på grænsen af stress.

Har i den seneste tid følt, at der skete store ændringer på den afdeling hvor jeg arbejder. Vi arbejder med mennesker der befinder sig på kanten af samfundet, så det er for os som personalegruppe utroligt vigtigt, at vi lytter og tager meget hensyn til hinanden. De seneste år har vi fået et par kollegaer som på hver sit felt, er utroligt dygtige fagligt, ingen tvivl om det!

De har begge været afdelingsledere og er efter eget valg trådt tilbage som "almindelige arbejdskollegaer". En stilling, som de begge for det meste varetager på en god og kollegialmåde.

Der hvor jeg og måske andre kollegaer kommer i klemme, er i behandlingen/omgangen med klienterne, hvor jeg føler de af og til trumfer igennem, ophøjer sig selv og ikke mindst nedgør mit arbejde eller i de yderste tilfælde har rettet personlige angreb mod mig.

Normalt har jeg en god og lyttende chef, som for øjeblikket har et svært anfald af ledegigt. Og når han er på arbejde er det mere for at få afveksling i sit smertehelvede end det er for at være afdelingsleder.

Jeg føler mig hensat til min egen skoletid, hvor jeg ind i mellem kæmpede mod uretfærdighed og for lighed som drengen i filmen "Drømmen".

Men det er tunge drenge jeg kæmper med, så det ender nok med, at jeg enten finder nogle nye at lege med, eller falder til patten og lader de "kloge styre".

Et er sikkert, det job får mig ikke helt ned med nakken, det er jeg for meget kriger til!

Herhjemme går den sparsomme tid med lidt små syslerier, som f.eks hæklede hjemmefutter og så lidt tørklædestrik/hækling. Det der hækling, det trækker i mig lige nu. Det er også en god afveksling til strikketøjet, som min ene skulder faktisk ikke har det alt for smart med for øjeblikket.

Og jeg glæder mig til Håndarbejds messen i Vissenbjerg, ih hvor skal jeg smovse mig i garn og god inspiration.

lørdag den 16. februar 2008

Havde helt glemt dem........

De seneste dage har været så smukke, med klart vejr og det skønneste solskin. Så jeg havde inviteret kæresten min på brunch i Odense, kombineret med en tur rundt i byen og ikke mindst en tur på det smukke torv, hvor der holdes torvedag onsdag og lørdag året rundt. Jeg havde helt glemt de her søde små mosænder. Men straks jeg så dem, kom jeg i tanke om, at sådan nogen havde jeg jo altid stående om foråret for nogle år siden. Tænk engang, jeg elsker at komme på torvet i Odense, er der bare alt for sjældent, så sjældent at jeg helt havde glemt mine små forårsænder! De piger/damer der laver dem, var nogle af de hippeste blomsterhandlere på fyn da jeg arbejede i branchen. Nu har de den skønneste lille blomsterbod på torvet og ikke alt bøvlet med egen butik...........hvis jeg vandt millioner, ville jeg også ha min egen lille hyggebiks, med lidt duftende og grønt, skønne fibre og lidt til værtinden!

Når jeg er i Odense, er det næsten 100%, at jeg må en tur ind om "Tanterne Grøn". Altså bare lige for at ose......jeg har jo garn nok. Og ikke mindst, så havde jeg faktisk en aftale med mig selv om, at der ikke skulle købes noget til nye projekter, inden messen i Vissenbjerg.

Jeg faldt pladask for disse smukke lilla nuancer i Garnstudios alpakka, og jeg kom straks til at tænke på, at min største næse går og sukker efter et hæklet stribet tørklæde, som jeg selv har i blå/grå farver. Og da jeg skal arbejde rigtig meget i næste uge, hvor der ind i mellem er tid til lidt nørkleri af den lette slags....... altså noget man lige kan smide fra sig og så absolut ikke mønsterstrik, som jeg ellers gør det i lige nu. Hjertet er en Valentins gave fra min søde søster. Hun havde været til stofmesse i Vejle og på hjemturen et smut om far og mor. Så glad blev jeg, da jeg i dag var forbi og der lå dette flotte hjerte og det sødeste kort til mig.

Tusind tak søde søster, du er altid så betænksom.

søndag den 10. februar 2008

Rigtig dejlig dag....

Så blev hun døbt, min søde mindste næse....... Og det i den samme døbefont i Vissenbjerg Kirke, som også jeg og mine andre søskende er døbt i. Lidt sjovt at tænke på, at for over 43 år siden var det mig, der i min mors arme havde hovedet over døbefonten. Vi har alle haft en rigtig dejlig dag og vejret har jo bare været fantastisk, så for en gang skyld var jeg og et par andre ikke så ensomme, når vi skulle ud og ha en smøg.

Og brunchen, den blev så absolut en succes! Måske skulle jeg genoptage det, der var min oprindelige uddannelsesplan og nedsætte mig som brunch maker.

Jeg stod op klokken alt for tidligt til morgen, så resten af dagen er afsat til afslapning og lidt hyggestrik i fasters corner.....

fredag den 8. februar 2008

Flipper klud......

Så er mit seneste tørklæde vasket og allerede i brug. Det er lækkert stort, vamset og varmt. Helt sikkert et tørklæde der ofte vil ryge om halsen.

Det er hæklet i 3 nøgler Noro Silk Garden, farve 87. Et farvenummer med knald på, det er helt sikkert!

Jeg har hæklet bedstemor firkanter, kantet dem med en petroliumsblå Silke Tweed fra Garnstudio og efterfølgende sluttet hele tørklædet af med en muslingebort.

Har også lige strikket et tørklæde efter Sifkas opskrift på spidser i Noro Kureyon. Det er dog strikket i brunlilla neuancer og er noget mere diskret at se på.

Faktisk passer det perfekt til min nyindkøbte forårsjakke og det hele kommer i brug når spidserne er blevet vasket.

Der skal være tørklæder til enhver dag - og nogen dage har jeg bare ikke lige lyst til at blive kigget for meget på.

Her slappes af....Palle er kørt til Århus efter ungerne og jeg nyder nogle timer med strikketøj og bloggen.

Katie Melua / Pictures kører på cdén. Hun kan virkelig anbefales, med hendes smukke og rolige stemme der bringer ro og tilfredhed i mit indre.

Ellers ser jeg frem til endnu en hyggelig weekend, hvor jeg bla har påtaget mig at arrangerer en brunch for min mindste næse, der i en alder af 13 år skal døbes på søndag.

Det største problem for min side af familien er, at nu er hun blevet så stor, så hun ikke kan blive døbt i den dåbskjole som alle vi andre er døbt i og som min far og hans søskende er døbt i. Den har været i brug siden år 1900 og alles navne og datoer er broderet i den med enten lyserød eller lyseblå tråd.

Næsens mor fik i sidste uge sin 4 kemobehandling, så hun har ikke det store overskud til at arrangerer sammenkomster og lign lige nu. Hvilket jeg sagtens kan forstå.

Så jeg havde tilbudt, at jeg gerne ville holde en lille brunch for hende her i huset efter dåben, men min storebror ville gerne, at det skulle være hjemme ved ham og så er det bare mig der står for det praktiske med maden.

Næsen havde ellers sagt, at der ikke var nogen der skulle vide, hvornår hun skulle døbes! Rart at hun ombestemte sig, så vi nu alle kan samles nogle timer for at fejre hende.

Og den store fest tar vi, når hun om et par måneder skal konfirmeres.

tirsdag den 5. februar 2008

Alt for længe.....

Da vi flyttede ind i huset her for ca 2½ år siden, skulle vi som så mange andre have udskiftet køkkenet. Vi bestilte vores drømmekøkken, eller måske nærmere mit drømmekøkken i rigtig god tid. Dagen før det skulle leveres her på bopælen, fandt vi ud af at køkkenfirmaet var gået konkurs! Til alt held havde vi ikke, som man ellers skal i de fleste køkkenfirmaer, betalt noget forskud. Jeg tænker at køkkenkonsulenten, både havde samvittighed og fornemmelse for, at vi måske aldrig ville opleve at få leveret køkkenet. Det var sur r.., for vi var flyttet ind og det gamle køkken var revet ned! Vi var heldigvis heldige, for vi fik en aftale med Svane køkkener, som kunne leverer et "look a like" køkken i løbet af få uger. Desværre havde de ikke nogen erstatning for den smarte emhættekasse, som vi jo for længst havde købt emfanget til! Palle slog straks problemet hen, for sådan en kasse kunne han sagtens lave. Og jeg må sige, at det kunne han......flot er den jo blevet! Jeg var bare ikke klar over at det ville tage 2½ år! Endelig i sidste uge, sad den så flot der på væggen - og jeg var glad, super glad.....ja altså lige indtil jeg startede den! Jeg fik et mindre chok og var på kanten af et hysterisk anfald, for jeg kunne slet ikke overskue at skulle være i køkken med det larmende monstrum, som jeg havde længtes efter så længe. Den sidste uge er jeg så kommet med div forslag om støjdæmpende foranstaltninger, så jeg i fremtiden kunne få et tåleligt samliv, med den tingest jeg sådan har længtes efter! Bedstekærestens svar til ethvert forslag var, at det ikke ville hjælpe! I aftes mens han monterede rør og div på loftet, skulle jeg lige lege lidt med knapperne og pludselig lød der et bump inde i emhætten og støjniveauet faldt adskillige decibel. Faktisk kunne Palle høre ændringen helt oppe på loftet og pludselig havde han også svaret på hvad der havde været galt med dyret! Nu er vi bare glade og synes at det er helt fantastisk med en emhætte der er så lydløs og som suger så godt.......og tænk en masse dejligt lys vi har fået over komfuret.... Mon ikke dette farvestrålende garn kan gøre sig til spidser, som jeg har set så mange steder den sidste uges tid. Det skal prøves og det lige nu!