Den seneste uge har været ret turbulent, for vi ved endnu ikke helt, hvad min mor fejler! Kun at det ikke er en medicinregulering, som vi havde håbet.
Vi ved, at hun har noget cellevækst, som har bevirket at galden ikke har kunnet passere. Der er ikke kommet svar på celleprøverne, så vi ved endnu ikke om de er ond- eller godartede. Hvordan f...... kan noget vækst der ikke skal være der og som der ikke er plads til, være godartet!
Hun har efter meget besvær, fået lagt et midlertidigt dræn, så galden bliver ledt ud i tarmen. Så hun er endelig begyndt at spise lidt igen. Og hun har fået lov at komme hjem på orlov til hun skal til eko-scanning på onsdag. Herefter de tager beslutning til om de kan opererer hende.
Hold k..., hvor er livet uretfærdigt. De afleverede nøglerne til mit barndomshjem dagen efter hun blev indlagt. Og de skulle nu endelig til at nyde deres nye hjem og de økonomiske midler de havde fået til rejser og lign.
Også lidt pudsigt med hendes kikkertoperation, den blev foretaget på 40 års dagen for, da hun fik fjernet sit underliv. Og hun har ikke været indlagt i mellemtiden! Nu har hun bare et ønske, og det er at hun får lov at komme hjem til sin 75 års fødselsdag på næste fredag. Hun kom nemlig ikke hjem til sin fødselsdag sidste gang pga betændelse.
Jeg får kun lavet ganske lidt håndarbejde i disse dage. Og det jeg laver er selvforkælelse, synes jo det er så synd for os alle sammen, så om ikke andet, så skal mit strikketøj være godt.
Jeg har på Ravelry kigget på tusindvis af tørklæder og især dem der er strikket i Noro garn tiltrækker mig. Så mit selvforkælende strikketøj er et tørklæde strikket i Noro silk garden nr 84 og mønsteret er havskum..........apropos, at jeg selv og mine dage er som et oprørt hav.