Om mig

tirsdag den 30. oktober 2007

Kreativiteten manglede.....

Som tidligere fortalt var jeg på Hobby og Håndarbejdsmesse i fredags, hvor der også blev indkøbt lidt merinould til weekendens kursus. Vi handlede merinould ved http://www.uldshoppen.dk/, de er super søde og hvis man handler på Deres netshop er der hurtigt og god levering..........Og så er der deres priser, som er super lave i forhold til f.eks Kartehuset - og kvaliteten den er bare super, for lækker blød merino i superflotte farver.

På filtekurset i weekenden lavede næsen og jeg vanter om lørdagen - uha, det er en lang og sej proces fra malle til vanter, hvor der skal stryges, gnubbes og bankes til de 30 gram fnuglette merinofibre er omdannet til et par veltilpassede vanter der passer på ens hænder!

Næsens blev hindbærrøde og mine er de lys petrol der ses herunder.

Ærgeligt, men jeg manglede virkelig lysten og nærværet til at være på kursus. Mine tanker var andre steder, jeg havde menstruation, var indadvendt og ukoncentreret, så kreationerne blev begrænset til det, der ses herunder!

Og det var mig der havde glædet mig så meget, og så var jeg bare ikke i stand til helt at være der, da det endelig var!

Og jeg ved godt, hvad det er, der lige nu fylder mine tanker 24 timer i døgnet!

Min exs svigerinde og dermed moderen til min mindste næse, fik fjernet sit ene bryst og alle lymfekirtler under den ene arm i torsdags!

Mine tanker hvirvler rundt i mit hoved, om den endelige diagnose, behandlingen og fremtiden!

Hvad f..... er det for en led sygdom, der bare sniger sig ind i vores krop, og pludselig uden vi har anet det mindste, har den inficeret og måske i værste fald, gjort os uhelbredeligt syge!

Jeg fatter det ikke, til trods for de mange statistikker og lign, der siger hvem der er i risikogruppe for at få en kræftsygdom - for ofte rammer den sygdom, f.eks folk som aldrig har røget, med lungekræft - og måske er der en højere mening med det meningsløse, jeg ved det ikke, men har lyst til at tro på det, bare for at kunne forholde mig til, at det ikke altid er os selv der vælger og er herre over vores eget liv!

3 kommentarer:

hanneb sagde ...

Lækre ting du har fået lavet. Synd for dig at du ikke kunne være rigtigt til 'stede' og nyde dit kursus, men det er jo forståeligt. Dine tanker er jo hos familien. Det er svært når det pludselig uden varsel kommer tæt på. Min mor har haft samme kræftform og er nu rask, men det var en hård og grim tid. Håber det kommer til at gå hende godt. Knus til dig.
KH Hanne

Anonym sagde ...

Med de tanker du tumler med, kan du jo ikke være til stede og nærværende.
Trist når en person man står nær bliver syg..gode tanker sendes herfra

Faster´s corner sagde ...

Tusind tak for Jeres varme tanker -det varmer så dejligt i en kold tid!
Der kommer først svar på prøverne den 5. nov, så det er fortsat svært at vide om jeg skal grine eller græde! Og heldigvis, jeg griner mest!

Krista.