fredag den 5. oktober 2007
Produktive dage.....
Jeg er så heldig at have nogle fridage i rap...........og det er dage, hvor jeg virkelig får noget ud af tiden. Rart at opleve det!
Jeg er startet på at male loft, døre og vægge i vores lille mellemgang, det lysner virkelig, for farverne var tidligere bæbrun, 70ér beige og så ellers et smukt gammelt terassogulv. Nu er loftet hvidtet og dørene er godt på vej, men det er noget af en proces, for de skal males 3 gange på hver side og der skal gå 24 timer i mellem!
På strikkefronten er jeg færdig med den grønne cardigan, hvor jeg bare mangler monteringen, men den er jeg lidt spændt på, for jeg synes jeg har lidt svært ved at se, hvordan ærmerne skal komme til at passe med ærmegabene! Heldigvis ikke det store strikkearbejde at gøre det om. Det er bare mig der har det svært med at lave noget om, jeg engang har lavet færdig.
Vil virkelig tage mig i nakken, så den ikke ender som en UFO, bare pga 2 * 30 omgange "nystrik".
Jeg har gået og drømt om at eje noget lilla uldgarn til en halsklud. Holdt lidt i mig selv, for jeg havde jo besluttet, at jeg ikke skulle købe mere garn inden der er håndarbejdsmesse i Fredericia, den sidste weekend i oktober.
Så kom jeg tilfældigt til at rode i den store sæk med garn, jeg har arvet efter min mor i forbindelse med deres flytning. Og hvad fandt jeg på bunden af den? Ca 70 gram lilla uldgarn, og så lige i den farve jeg har gået og drømt om! Selv jeg har lov at være heldig!
Jeg har netop kørt Palle af sted til spisning med firmaet, og om lidt kører jeg ud til min barndomsveninde, for hendes mand er taget til spisning i foreningen til klipfiskens udryddelse
Så vi har arrangeret tøsehygge, med spisning, Disney sjov og ikke mindst "vild med dans".
Vi har et ønske for aftenen, og det er at fiskene og den italienske mad, ikke skal svømme så meget, at vi er nød til at afhente lalleglade mænd midt i dansen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar