Om mig

søndag den 13. januar 2008

Hvem er det.....

Der ganske uset kaster små sirlig bundne poser med komposterbare skræller ind i vores have. Jeg ved godt hvorfor, for vi har her i kommunen et ganske dyrt affaldssystem, hvor det koster pr kilo, når vi kommer over maksgrænsen på 2 kilo pr uge. Tænker at det er en af de ældre mænd eller kvinder, der dagligt går her på deres tur til Rema eller Brugsen, der stiller lader en lille pose med kompostgodter dale i enten vores eller en andens have. Smiler lidt og tænker, så gå dog ned i vores have og domp posen i kompostbeholderen. Vi har en god og velfungerende ormegård, der sagtens kunne kompostere deres skræller til den herligste muld.

På turen rundt i haven faldt jeg også over både erantis og vintergæk. De står der og strækker sig så blidt i den våde og mørke muld.

Uha, I er jo alt for tidligt på den, I små sarte puds........ især, for mig som stadig drømmer om sne og frost i snuden!

Tænker forår, det er jo først om et par måneder, og allerede nu er narcisser og lign. små forårsvækster godt på vej.

Julerosen er her også, lige som den skal være ved denne årstid. Og, som altid, var den også i år fremme og klar, så den kunne pryde julebordet.

Søndagen her i huset bliver brugt på lidt vasketøj og ellers nulre lidt med småting, hygge og afslapning allerhelst med strikketøj mellem hænderne.

Jeg er jo gået i gang med mit Noro projekt.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

sikke da noget med de poser, man undres. Jeg har også set vintergæk og erantis i min have i dag....dejlig tid vi går i møde.

Anonym sagde ...

Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my site, it is about the CresceNet, I hope you enjoy. The address is http://www.provedorcrescenet.com . A hug.

Tina Olsen sagde ...

Hej søde..
Jeg er helt enig med dig i at det er al for hurtigt de små forårs blomster kommer op...hvad sker der lige med vinteren??
meget mystisk med de små affaldspakker???
knuser