Om mig

søndag den 2. december 2007

Endelig december........

Årets adventskrans blev den hurtige løsning, (jeg har arbejdet meget den sidste uge) så jeg fandt lige hasselkransen frem fra sidste år, hvor der bare skulle monteres lys og rettes lidt på sløjferne. Den krans er bestemt ikke Palles smag! For ham er en adventskrans, af den gammeldags slags i gran, med røde sløjfer og hvide lys. Andreas og jeg har også fået lavet et par kalenderlysdekorationer. Og der er indkøbt hyacinter -for mig er det ikke rigtig juletid, uden jeg kan dufte de smukke hyacinter i hele huset. Og forresten så skal der også være Amaryllis..........! Og ih, hvor har jeg glædet mig! Jeg elsker december med al dens hygge og lys, alle de hyggelige traditioner, mørket, duftene, juleaften og de efterfølgende dage, lige til 1. januar. Jeg har fri de næste 4 dage, så der skal rigtig julehygges. I morgen har Palle taget en fridag, så der har vi inviteret mor og far med en tur til Tønder, for at se deres julemarked og efterfølgende skal vi lige et smut over grænsen, for bla at købe mandler, rødvin og lidt gnums til julehyggen. Jeg vil kontakte http://www.blogger.com/www.garn.dk i morgen tidlig, for at høre om jeg må slå vejen forbi Kolding for at købe lidt nye garner. Jeg har planer om bla at strikke en cape, kort poncho eller hvad sådan en tingest nu hedder! Og så vil jeg ha garn til en trøje........mon ikke også der lige sniger sig et par bundter til tørlæder med! På onsdag skal min mor og jeg mødes med min søster i Tivoli, hvor vi skal spise frokost og nyde alt det smukke lys og stads, inden turen igen går tilbage til Fyn. Ih, den næste uge kan da ikke blive andet end super hyggelig.......

Tørklæder, uha, jeg har den sidste tid strikket mindst 7 stk i forskellige garner og mønstre. Faktisk, så er jeg da blevet helt bidt af det der tørklædestrik og enhver kan jo regne ud, at der kommer bløde pakker under træet i år!

Har ellers aldrig været så vild med mønsterstrik - og nu synes jeg bare det er vildt spændende, at ikke 2 pinde er ens. Faktisk er jeg så grebet af det, at jeg har tænkt mig, at lege lidt med mønstre på den planlagte kappe og trøje......altså ikke ren mønsterstrik, men lege lidt med kanter og borter.

Så er det bare om evnerne rækker..........nok nærmere tålmodigheden, den kunne jeg så absolut godt ønske mig noget mere af!

Det øverste tørklæde er Annes fra hippikludens mønstre og det er strikket i uld fra Kastanien. Det andet er også snuppet fra Anne og er et bladmønster som er superlet at strikket, når man først har fået taget på at føre pinden gennem 7 masker for at fange garnet!......UHA, jeg var i rødt, indtil jeg fik styr på det!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er godt nok nogle flotte tørklæder, bare det var mig der skulle have en blød pakke:*)

hanneb sagde ...

Også gerne en blød pakke til mig:))
Min mand har det også på samme måde med advendtskransen. Og jeg gider den ikke, med det resultat at jeg ikke har fået lavet én endnu. Suk og nu er det langt hen ad aften, så jeg når det vel til næste søndag...ej jeg skulle da vist skamme mig...

Faster´s corner sagde ...

Jeg er også selv vild med de tørklæder - og tror også at jeg har fået strikket så mange, at der er et par stykker til mig selv.

Hanne, du må lige som mig lave snigeren med den adventskrans...de er ski da nød til at se julen med lidt nye øjne i forhold til deres mors jul.