I forbindelse med vores lille familieudflugt til Tønder og Tyskland i går, smuttede jeg lige ind om
http://garn.dk i Kolding.
Det blev for vildt - jeg kunne jo slet ikke stå for alle de lækre farver og kvaliteter de havde på hylderne.........Uha, det er mange lækre sager der er kommet med hjem til Tommerup!
Den lyngfarvede, som er lysere og mere douchet i virkeligheden, skal jeg bruge til min cape, eller jeg skulle måske hellere kalde det en godt og vel skuldervarmer.
Jeg har fundet mønstre frem, men jeg kunne godt tænke mig at bruge den nederste kant fra woodland til kanten på skuldervarmeren. Så det kræver lige lidt regnen ud og prøver inden jeg kan sætte i gang.
Jeg vil starte på skuldervarmeren i eftermiddag, når jeg har strikket de sidste 10 cm, på endnu en af mine halsklude.
Den blågrønne shetlandsuld skal strikkes dobbelt op til en trøje. Kom faktisk til at købe et helt kilo, i den farve! Det er jo billigt, når det er på spole!
Den brungrønne som ses herover, fik jeg øje på da jeg var ved at betale. Og den kom så også lige med i sækken.
Foruden det der ses på billederne, købte jeg også et par bundter Lucca - og så var den garnsæk fuld!
Ellers bliver dagen brugt på at nusse lidt med vasketøj, oprydning, vinde garn op, og her senere på eftermiddagen skal jeg havde bagt nogle Italienske mandelkager, så der er lidt mundgodt i den lille pakke med "lyskarrusellen" som min søster skal have når vi mødes i Tivoli i morgen.
4 kommentarer:
WOW Krista... det er let at gå købs-amok derinde :) Lækkert garn du har fået med hjem!!
uha, jeg kommer altså til snart at komme forbi Kolding bare sådan lige....problemet er at Kolding ikke sådan lige er på min vej, men det kunne jeg vel få Kolding til??...må altså se den butik
Jeg drømmer om at komme forbi den butik en dag hvor pungen er fuld af penge og der er plads på hylderne når jeg kommer hjem. Hidtil har jeg kun købt på nettet. Hilsner fra Ærø
Ja det er let at gå amok på det garnlager - må indrømme at jeg mistede enhver form for selvkontrol!
DK garn er på ingen måde en butik, det er et mørkt lager, hvor spoler og garn ligger på hylder....Og det er vist godt nok, for hvis det garn også var præsenteret i lækre omgivelser, ville det jo gå helt galt!
Send en kommentar