Om mig

onsdag den 25. juli 2007

Lækre sager....

Har haft en del problemer i forbindelse med opstart at min blog, bla har der på ingen måde været sammenhæng mellem mine indlæg og min kommentar boks. Det er på ingen måde kommet i orden når jeg bruger min egen pc, men har dog fundet frem til, at hvis jeg laver en opdater inden jeg begynder at skrive indlægget, så kommer det til at se nogetlunde ud! Må ha min bror til at se på det, men han er lige nu på ferie. Så jeg klarer problemet med en opdater!
Jeg har de sidste dage fået nyt garn i huset. Bla 1 kg blandet evilla garn fra http://www.bendixgarn.dk/, som de havde på tilbud i forbindelse md deres flytning. Det tog næsten 3 uger inden jeg modtog pakken, men det er lækre sager, så pyt!
Så er der bare lige det, at jeg har enormt svært ved at strikke på pinde under str. 3 og så er jeg tilmed lidt løs i strikken! Var ved at bestille Lucca hjem fra http://www.garn.dk/, men det er jo svært at bedømme farverne på nettet! Så jeg kørte en tur til Tante Grøn i Odense - og de havde faktisk fået masser af nye uldgarner og farver hjem til den kommende sæson. Og som noget nyt har de nu også et udvalg af ca 15 farver af Lucca Fino. Hold da op, hvor er det garn bare lækkert.
Nu er mormors gamle garnvinde fundet frem, og det meste af garnet er nu i lækre spoler, lige til at strikke af!
Garnvinden hedder mormor og jeg har lige arvet hende i forbindelse med at mine forældre er flyttet fra mit barndomshjem. Vi har også en farmor og det er min farmors ca 35 år gamle fræser, som vi også lige har overtaget. Jeg elsker at ha de gamle ting omkring, og sætter utrolig stor pris på at ha noget, jeg kan bruge efter mine nære som døde for mere end 25 år siden. Gud hvor kan jeg fortsat savne dem!
Forresten, garnspoleren har jeg overtaget efter min mor!

Ingen kommentarer: