Knapperne er fundet i min mors gemmer. Uha, hun har meget liggende af den slags, som vi snart skal se at få kigget på.
Som hun selv sagde en dag, så skulle jeg nok ikke lige køre ud og købe hørstof til duge eller lign, inden jeg havde taget et kig i hendes sager.
Og jeg ved det godt, der er sytråd til hele familien, fine stoffer til mindst 10 store duge, broderigarn i lange baner, fint sorteret op i farver og små æsker. Lynlåse, knapper og en helt ny smart symaskine, hun fik i julegave af far.
Nåh ja, og så var der de 5 store slikkasser jeg fik med hjem med perler i alskens str. og farver, som jeg endnu kun har fået kigget på!
Der er broderede duge og viskestykker en mas, og alle mulige andre fine sager, som er sirligt pakket i poser, hvor på der er angivet mål og lign.
Jeg har det ikke fra fremmede, det med at have rigeligt af det hele - desværre er jeg ikke så ordentlig og pertenligt med mine ting, som min mor var. Hun var nemlig helt unik!
Dagens Dahlia, er en blandet buket fra bedet, helt tæt sat sammen i en knaldrød vase.
Lige om lidt venter ugens sidste vagt. Hold k..., det har været en hård start med 6 vagter i rap og så med skiftende arbejdstider.
Længe siden jeg har glædet mig så meget til en søndag!
3 kommentarer:
Sikke et flot farvespil der er i det garn, den skal du nok blive glad for. Og dejligt at du har fået sådan et fint lager at bruge af, det er dejligt bare at sidde og kigge i sagerne.:o))
Sikke lækker din FLS er blevet. Flotte knapper du har fundet til den, de passer helt perfekt.
Du er klar til at promenere op og ned ad gaden.
Hej fra en anden fynbo :o)
Jeg er også igang med en FLS, som har drillet lidt....men nu er den godt igang igen.
Fynpige/Lene
Send en kommentar