Jeg har garnet klar til den næste FLS. Den vil blive strikket i det ca 20 år gamle shetlandsuld, som jeg har købt ved Tanterne, dengang det var deres mor der drev forretningen. Garnet fandt jeg tilfældigvis igen, for ca ½ år siden stuvet væk i en sort sæk, på bunden af et skab.
Jeg var i tvivl, om jeg havde garn nok i de godt 300 gram fra dengang, så der er indkøbt 200 g Twinni til FLSén. Farverne matcher hinanden flot og jeg tror helt sikkert modellen bliver superflot strikket op i aspargesfarvet. Og modellen, den helt sikkert fin til en trunte som mig.
Fra min sofa, kan jeg se hen i vitrineskabet, hvor jeg har lagt lidt garnlækkerier til inspiration og kommende projekter. Bare det nu ikke frister for meget.......jeg skal helst ikke have flere projekter i gang lige nu! Min søster gav mig en ide til at bruge de flotte gamle henkogningsglas til opbevaring af sytråd. Og straks kom mine ruller på glas! Glassene vil også se flotte ud med knapper eller perler, og det er så absolut en fordel, at jeg let kan se hvad jeg egentlig har.
6 kommentarer:
Kan se at du har da ikke brug for mere garn lige nu:o)) Sikke lækre farver der i skabet. FLS ser godt ud, har ikke lavet den, ved ikke om jeg kan have den model. Men din farve ser skøn ud, den må du have på til strikkecafe, så vi kan se den rigtigt..
Det er en dejlig trøje at strikke, men jeg kan læse at du, som jeg har haft lidt bøvl med ærmerne...
:-)
Sikke en masse fristelser du har liggende. Jeg glæder mig også til at strikke FLS, men skal have noget andet færdig først.
Må indrømme, at det garn i skabet kun er en procentdel, af det jeg reelt har liggende.
Måske jeg skulle tage en dag til rigtig at få sorteret. Så kan Røde Kors få alt det, som jeg aldrig kommer til bruge!
FLS er en let og lækker trøje at strikke og et rigtigt godt grundmønster til at skabe sine egne modeller over. Men det med mønster og indtagninger på ærmer det skal jeg øve mig lidt på!
Jette, jeg tror du har ret, for det klæder dig sikkert bedre med noget kropsnært og figurstrikket. Men til trunter som mig, tror jeg den er top!
Flot FLS.
Jeg tror at den skal på mine pinde.
Hvor meget garn bruger man ca.?
Send en kommentar