Om mig

tirsdag den 11. december 2007

Kom an vinter.....

Så er min cape/skuldervarmer vasket og jeg er mere end begejstret for resultatet. Den er strikket i dobbelt shetlandsuld fra http://www.blogger.com/www.garn.dk og der er brugt ca 170 gram til den. Jeg fandt en hægte ved min mor, men hun havde nu ikke helt det udvalg som jeg havde drømt om, så når jeg falder over en anden, bliver den lille yndige her, skiftet til en kraftigere model. Et er sikkert, det bliver en skuldervarmer som jeg kommer til at bruge rigtig meget! Måske er det mig i min nye skuldervarmer, I kan se i eftermiddag, sammen med mine 3 dejlige næser, vandre rundt i Kolding Storcenter på den årlige juletur. Om vi får købt nogle julegaver på den tur, det er uvist. Men et er sikkert, der bliver kigget og vendt og drejet på en masse tøsetøj, glimmer og stads. Så der skal nok komme noget med hjem fra turen, om ikke andet, så noget til mig selv. Jeg glæder mig til denne tur hvert år. For mig en rigtig god tradition, for det er så hyggeligt, at tilbringe de timer med de 3 næser på nu 13, 27 og 29 år.

2 kommentarer:

Jane sagde ...

Neej, hvor er den smuk, din skuldervarmer. Den skal da helt sikkert med til Kolding Storcenter og vises frem. God tur sammen med næserne.

Jette sagde ...

Meget smuk farve og model, og jeg er også helt vild med det garn, der er så meget spil i det...