Om mig

torsdag den 6. december 2007

Julestemning..........

Jeg havde en fantastisk sammen med min søster og mor i København i går - hvis vi ikke var i julestemning da vi startede op ved middagstid, så sneg den sig ind på os i de følgende timer. Vi startede med at tage en taxi til Royal Copenhagen på Akseltorv, hvor vi så Deres julestue med de fantastisk pyntede og opdækkede borde. Uha, de har mange fine ting, og især søster og min mor falder helt i stime over det muselmalede og diverse julepynt. Efterfølgende i Grøften og spise traditionel juleanretning med sild, flæskesteg, ål og ris ala mande. Rigtig lækker mad - og vi blev mætte, rigtig mætte. Sikken en duft der var på restauranten, og det var ikke af røg, men af marinerede sild og snaps. Faktisk en helt ny oplevelse, og jeg ved ikke helt, om den var bedre end lugten af bajer og smøger.

På plænen er der en helt by/landskab opbygget med mekaniske nisser og dyr. Ih, det var fantastisk og jeg tror både søster og jeg følte os hensat til vores barndomsjul og de søde minder vi har med derfra.

Alt var smukt og hyggeligt, de mange lys, dufte og boder fyldt med alverdens julestads, var med til at sætte os alle 3 i julestemning og klar til endnu en jul...... Det var en fantastisk hyggelig og rar dag. Og hvor var det bare dejligt at tilbringe en dag alene med søster og mor, hvor vi fik snakket om helt andre ting, end når mændene er der.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

dejligt indlæg. tror jeg vil invitere min søster og mor på en lignende tur, det gør vi jo aldrig...men burde

Faster´s corner sagde ...

Det kan absolut anbefales!
Kender det med "burde gøre" og ind i mellem lykkeds det for mig, hvis jeg er bevist om at få det arrangeret i god tid.

Mette H. sagde ...

Hej Krista

Sikke dejlige stemningsbilleder og tak for din kommentar på min blog.

Du kan sikkert sagtens regne opskriften ud, der er ikke noget specielt ved den. Ellers send mig din mailadresse, så skal jeg forsøge at hjælpe dig ;-)